Privatlivspolitik

Vi har bygget testen, så du kan tage den anonymt. Vi spørger ikke om navn eller telefonnummer, og vi bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring. Din e-mail bruger vi kun, hvis du selv beder om at få resultatet tilsendt, og vi gemmer den ikke.

Dataansvarlig

Bloch Digital ApS, CVR 44740621, Blæsborgvej 63, 9220 Aalborg Øst. Telefon 31 33 34 63. E-mail mail@dbloch.dk.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi spørger ikke om helbred, diagnoser eller andre følsomme oplysninger, og vi beder dig lade være med at skrive dem til os.

Formål og retsgrundlag

Vi bruger ikke dit resultat til profilering eller målrettet markedsføring, og vi sælger ikke data.

Hvis du får resultatet på mail

Beder du om at få dit resultat eller din rapport på mail, bruger vi din e-mailadresse til at sende den ene mail. Det gør vi, fordi du selv har bedt om det (art. 6, stk. 1, litra b). Vi gemmer ikke adressen i vores database, og vi bruger den ikke til nyhedsbreve, markedsføring eller andet.

Mailen sendes via Mandrill (Intuit Mailchimp), som er vores databehandler. Mandrill opbevarer oplysninger om afsendte mails, herunder modtageradressen, i en begrænset periode til drift og fejlsøgning. Mandrill ligger i USA, og overførslen sker på grundlag af EU-kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework. Vi har slået sporing af åbninger og klik fra.

Brug af dine svar til at forbedre testen

Et IQ-estimat er kun præcist, hvis vi ved, hvor svære opgaverne er, og hvordan befolkningen klarer sig. Det kan vi kun finde ud af ved at se på mange besvarelser. Derfor bruger vi svarene fra alle, der tager testen, til at måle opgavernes sværhedsgrad og beregne normer. Det er det, der gør, at vi kan tilbyde testen gratis.

Vi bruger kun dine svar, dine svartider, dit fødselsår og det, du ellers har oplyst i formularen. Vi kender ikke dit navn, vi gemmer ikke din e-mail, vi sælger ikke data, og resultaterne af beregningerne indeholder ingen oplysninger om enkeltpersoner. Vi har vurderet, at vores interesse i at gøre testen præcis vejer tungere end ulempen for dig, fordi oplysningerne er pseudonyme og kun bruges til at forbedre den test, du selv har taget.

Du har ret til at gøre indsigelse (art. 21). Sæt flueben i "Brug ikke mine svar til at forbedre testen", før du starter. Vil du sige fra bagefter, så skriv til os med linket til dit resultat. Så holder vi dine svar ude af alle fremtidige beregninger. Dit resultat bliver ikke påvirket.

Hvem har adgang?

Vores hostingudbyder i Danmark opbevarer data, og Vipps MobilePay håndterer betalinger. Vi har en databehandleraftale med dem begge. Alle, der har linket til dit resultat, kan se det, så del det kun med dem, du vil vise det til.

Hvor længe gemmer vi data?

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet, og du kan gøre indsigelse mod, at vi bruger dine svar til at forbedre testen. Vi ved ikke, hvem du er, så send os linket til dit resultat, når du skriver. Så kan vi finde dine data. Skriv til mail@dbloch.dk.

Du kan klage til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.

Cookies

Vi bruger én teknisk nødvendig cookie, der holder styr på den test, du er i gang med. Den forsvinder, når du lukker browseren. Vi bruger ingen analyse- eller markedsføringscookies, og derfor beder vi ikke om cookiesamtykke.