Om testen og metoden
Her kan du læse, hvordan testen er bygget, hvordan vi beregner dit resultat, og hvad testen ikke kan. Vi viser hellere, hvor usikkert et tal er, end vi giver dig et flot tal, der ikke holder.
Hvad måler testen?
Testen måler flydende ræsonnement, altså evnen til at finde regler og mønstre i noget, man ikke har set før. Den mest udbredte model for menneskelige evner hedder CHC-modellen (Cattell–Horn–Carroll). I den er flydende ræsonnement den evne, der hænger tættest sammen med den generelle intelligensfaktor, g (Carroll 1993; Gustafsson 1984).
Testen har fire delprøver: figurmatricer, talrækker, bogstavrækker og 3D-rotation. En test med kun én slags opgaver, fx matricer, måler også det, der er særligt for netop den slags. Gignac (2015) fandt, at en klassisk matrixtest kun deler omkring halvdelen af sin varians med g. Blander man flere typer, udligner de hinanden (Jensen & Weng 1994; Johnson m.fl. 2004).
Vi bruger ikke opgaver med ordforråd eller paratviden, fordi de afhænger meget af sprog, uddannelse og kultur.
Hvor kommer opgaverne fra?
Vi har lavet alle opgaverne selv med en generator, der bygger dem ud fra regler. Vi har ikke kopieret, efterlignet eller tilpasset opgaver fra kommercielle tests som Raven's Progressive Matrices eller WAIS.
- Figurmatricerne bruger de regeltyper, Carpenter, Just & Shell (1990) fandt i matrixopgaver: konstant i en række, progression, fordeling af tre værdier, addition og subtraktion samt fordeling af to værdier. Jo flere regler der gælder på én gang, og jo sværere regeltyperne er, desto sværere bliver opgaven (Embretson 1998; Primi 2001).
- I svarmulighederne optræder hver egenskab lige ofte. Man kan derfor ikke regne svaret ud ved kun at kigge på svarmulighederne, og det gør testen bedre til at måle det, den skal (Arendasy & Sommer 2013).
- Et program tjekker hver opgave uafhængigt af generatoren. Det afprøver alle regeltyper, og opgaven bliver kun brugt, hvis alle de regler, der passer på mønsteret, giver det samme svar.
- I tal- og bogstavrækkerne skriver eller vælger du selv svaret, så du ikke kan gætte blandt nogle få muligheder. Bogstavrækkerne bruger kun A–Z, og alfabetet står på skærmen.
- 3D-rotation følger Shepard & Metzlers (1971) princip. De forkerte svar er spejlvendte eller bygget lidt anderledes, og figurerne i en opgave har samme størrelse.
Sådan beregner vi dit resultat
Vi tæller ikke bare rigtige svar. Vi bruger item response theory (IRT), hvor hver opgave har en kendt sværhedsgrad. Dit estimat er det niveau, der bedst forklarer hele dit svarmønster, beregnet som et bayesiansk gennemsnit (EAP). Metoden giver også en standardfejl, som vi bruger til at beregne 95 %-intervallet.
Til sidst omregner vi niveauet til IQ-skalaen, hvor gennemsnittet er 100 og standardafvigelsen 15, ud fra normer for din aldersgruppe. Over 145 og under 55 har vi for få opgaver til at give et præcist tal, så dér skriver vi bare "≥ 145" eller "≤ 55".
Normerne, og hvor langt vi er
Et IQ-tal er kun så godt som den gruppe, man bliver sammenlignet med. Folk, der selv vælger at tage en IQ-test på nettet, scorer typisk højere end befolkningen som helhed. Bygger man normerne på dem uden at korrigere, bliver de fleste IQ-tal for lave. Vi gør det i tre trin:
- Vi måler opgavernes sværhedsgrad på svarene fra alle, der har taget testen og ikke har sagt fra.
- En gruppe, der ligner den danske befolkning, tager testen, og vi vægter svarene efter alder, køn og uddannelse.
- Vi sammenligner testen med de etablerede tests, psykologer bruger.
Indtil vi har lavet normerne, står der "foreløbig" ved alle resultater.
Sådan tjekker vi den enkelte besvarelse
- Meget hurtige svar tyder på gæt, og dem markerer vi (Wise & Kong 2005).
- Et statistisk mål finder usædvanlige svarmønstre, fx forkerte svar på lette opgaver og rigtige svar på svære (Snijders 2001).
- Forlader du testvinduet flere gange, markerer vi besvarelsen.
- Markerede besvarelser kommer ikke med i vores normdata.
Hvad testen ikke kan
- Du tager testen uden opsyn, så vi kan ikke kontrollere forholdene. Tests uden opsyn giver i gennemsnit lidt højere scorer (Steger m.fl. 2020).
- Har du taget lignende tests før, scorer du typisk nogle point højere (Scharfen m.fl. 2018).
- Testen måler ræsonnement under tidspres. Viden, kreativitet, sociale evner og praktisk sans indgår ikke.
- Resultatet er ingen klinisk vurdering og kan ikke bruges til diagnoser, visitation eller optagelse i foreninger.
Forholdet til Mensa
Testen er ikke tilknyttet Mensa. Vi bruger de samme typer opgaver, som forskere og højbegavelsesforeninger bruger, og vi viser, hvor sandsynligt det er, at din IQ er 130 eller mere (de øverste ca. 2 %). Vil du optages i Mensa, skal du tage deres egen test under opsyn.
Kilder
- Arendasy, M. & Sommer, M. (2013). Reducing response elimination strategies enhances the construct validity of figural matrices. Intelligence, 41, 234–243.
- Carpenter, P. A., Just, M. A. & Shell, P. (1990). What one intelligence test measures. Psychological Review, 97, 404–431.
- Carroll, J. B. (1993). Human Cognitive Abilities. Cambridge University Press.
- Embretson, S. E. (1998). A cognitive design system approach to generating valid tests. Psychological Methods, 3, 380–396.
- Gignac, G. E. (2015). Raven's is not a pure measure of general intelligence. Intelligence, 52, 71–79.
- Gustafsson, J.-E. (1984). A unifying model for the structure of intellectual abilities. Intelligence, 8, 179–203.
- Jensen, A. R. & Weng, L.-J. (1994). What is a good g? Intelligence, 18, 231–258.
- Johnson, W., Bouchard, T. J. m.fl. (2004). Just one g. Intelligence, 32, 95–107.
- Primi, R. (2001). Complexity of geometric inductive reasoning tasks. Intelligence, 30, 41–70.
- Scharfen, J., Peters, J. M. & Holling, H. (2018). Retest effects in cognitive ability tests. Intelligence, 67, 44–66.
- Shepard, R. N. & Metzler, J. (1971). Mental rotation of three-dimensional objects. Science, 171, 701–703.
- Snijders, T. A. B. (2001). Asymptotic null distribution of person fit statistics with estimated person parameter. Psychometrika, 66, 331–342.
- Steger, D., Schroeders, U. & Gnambs, T. (2020). A meta-analysis of test scores in proctored and unproctored ability assessments. European Journal of Psychological Assessment, 36, 174–184.
- Wise, S. L. & Kong, X. (2005). Response time effort. Applied Measurement in Education, 18, 163–183.